
Om Julemanden
Dage til Juleaften
Tæl ned med Julemanden til årets helt store dag
Oplevelser
Nyheder
Anbefalinger
Viden
Hvor lander kanen juleaften?
Ved hjemmebesøg flyver kanen primært over Kalundborg og omegn. Rensdyrene er utålmodige og vil gerne videre, så det er ikke alle børn som når at se Julemanden. Skriv til os og forhør dig om Julemanden kan lande hos jer.
Hvornår skal vi senest booke?
Kalenderen for december, og især selve juleaften, bliver altid fyldt utrolig hurtigt med magiske aftaler. Det er en rigtig god idé at skrive i god tid – gerne allerede i september – for at være helt sikker på at få en plads i slæden.
Hvor længe varer et besøg?
Et magisk besøg juleaften varer typisk omkring 10-15 minutter. Fra nisserne Kogle og Lillelys lister ind, til Julemandens ankomst pludselig kan høres. Alle føler den magi der er omkring os og børnene får et uforglemmeligt minde.
Hvordan foregår juleaftens besøg?
Nisserne Kogle og Lillelys lister nemlig ind som de allerførste for at mærke julehyggen og beundre træet – og enkle nissenumre kan forekomme. Efter et par forventningsfulde, magiske minutter dukker selveste Julemanden op med en tung sæk over skulderen. Herfra fyldes stuen med ægte julemagi og hyggelige narrestreger for både børn og barnlige sjæle.
Hvad koster en større oplevelse eller besøg?
Det afhænger helt af, om det gælder en rolig stund hjemme ved juletræet, eller om Julemanden og nisserne skal sprede magi til et stort julemarked i flere timer. Send os endelig en lille hilsen med jeres juleønsker, så finder vi ud af det sammen.
Hvad hvis børnene er generte?
Det er helt naturligt. For de allermindste på 2-3 år kan Julemanden godt virke lidt overvældende, ligesom nogle af de lidt større børn har det bare bedst med at kigge på. Med et smil og et glimt i øjet holder Julemanden afstand og lader børnene bestemme farten. Han vil altid blidt forsøge at inkludere dem i hyggen på deres egne præmisser, så det bliver en tryg og god oplevelse for alle.
Hvordan kommer Julemanden med gaverne?
Vi aftaler et hemmeligt sted udenfor – for eksempel i skuret, garagen eller bag en stor busk. Her stiller I gaverne lidt før, så Julemanden kan lægge dem i sin egen gavesæk, helt uden at børnene opdager det.
Får Julemanden viden om børnene på forhånd?
Julemanden kender alle børn og han er så rutineret, at han nu nok skal få børnene til at sige deres navne. Men det hjælper selvfølgelig, hvis forældrerne er opmærksomme og selv siger børnenes navne ud i rummet hvor det giver mening.



















